Jeg har svært ved at styre hvor meget tid jeg bruger på Reddit. (Reddit er, til dem der ikke kender det, basalt set et kæmpestort online forum.) Det er på mange måder en god side: der er underholdning, nyheder, fordybelse (hvis man søger efter det) og masser af communities man kan blive en del af. Men hold nu op, hvor er det en tidssluger. Jeg havde ellers bildt mig selv ind at jeg godt kan styre det. En overgang havde jeg på min mobil en tids-begrænsning på siden, så jeg per døgn kun kunne bruge tyve minutter på den, men den slog jeg fra da jeg besluttede slet ikke at bruge den mere. Og så begyndte jeg igen, uden tidsbegrænsning… Ak ja. Lyder det lidt bekendt?
For dig hedder det måske ikke Reddit, men Facebook, eller Twitter, eller Instagram, eller Snapchat; eller én af de mange andre sociale netværk vi bruger til daglig. Måske synes du også de er ganske nyttige (det er de bestemt til tider!). Men har du ikke også prøvet lige pludselig at have brugt en time på mere eller mindre ubevidst at scrolle videre og videre ned og acceptere den ene dovne underholdning efter den anden? Jeg føler mig lidt underligt tilpas når det sker, som om jeg har befundet mig i en opmærksomhedsøkonomi-bobbel der pludselig bliver sprængt, og jeg med blinkende, lettere tørre øjne ser mig rundt i den virkelig verden, påny opdager at jeg har en krop og måske en smule opgivende lægger mobilen fra mig.
Det er svært at kæmpe imod produkter, hvor bogstavelig talt tusinder af yderst veluddannede mennesker hver dag bruger størstedelen af deres vågne tid på at sørge for, at vi brugere forbliver på lige netop deres platform så lang tid som muligt, så vi kan se på flest mulige reklamer og sørge for deres arbejdsgivers indtjening. Svært, men bestemt ikke umuligt.
Jeg sætter atter en tidsbegrænsning på Reddit, hvis ikke andet så for at få en daglig påmindelse om, at jeg egentlig synes der er bedre måder at bruge min kostbare tid på. Jeg kommer sikkert til at falde i engang imellem, men der er vel ikke andet for end at prøve igen. Verden har mere at byde på end tomme underholdningskalorier, og det har jeg tænkt mig at blive ved med at huske mig selv på.