Nyhedsdiæt

Jeg har i omkring et år været på en nyhedsdiæt. Jeg har simpelthen aktivt undgået nyheder, både på internettet (hvor jeg typisk læste mine nyheder, hos DR), fra aviser og i tv. Det er og har været et interessant eksperiment, som har skabt nogle problemer, men mest har været en positiv oplevelse. Hvis du er interesseret i hvorfor og hvordan, og hvad det har med minimalisme at gøre, læs endelig mere.

Hvorfor ingen nyheder?

Så det åbenlyse spørgsmål er, hvorfor kastede jeg mig ud i dette eksperiment? Det er der flere grunde til. Først og størst er dog, at jeg følte mig overvældet. Overvældet af den kæmpe nyhedsstrøm vi i et informationssamfund står i hver dag, overvældet af sensationalistiske overskrifter og den store mængde artikler der bliver produceret kontinuerligt, overvældet af den gigantiske mængde fakta og følelser jeg hele tiden skulle forholde mig til. Det var svært at “følge med” og samtidig mentalt fordøje det hele. Jeg blev trist over alle de ulykker og tragedier der blev præsenteret på skærme foran mig, men jeg havde ikke tilstrækkelig tid til at behandle de følelser før den næste historie trængte sig på. Måske var jeg bare dårlig til at styre nyhedsindtaget, men jeg synes ikke ligefrem man som læser bliver opfordret til fordybelse. Jo flere klik, jo bedre, er mantraet nok nærmere for online-redaktørerne derude.

Derudover synes jeg de fleste nyheder bærer præg af at skulle skabe opmærksomhed og komme hurtigt ud, i hobetal. Breaking news bliver klistret på alt der lige er publiceret, og det virker til det er vigtigere at udgive en tynd, ensidig og overfladisk artikel fyldt med faktuelle fejl og stavefejl (der i øvrigt ofte bare er en nær kopi af noget fra Reuters eller et andet nyhedsbureau) end at skabe noget gennemtænkt, der viser flere sider af samme sag, der opfordrer til analyse, reflektion og stillingtagen frem for en følelsesprovokation.

En del af skylden er selvfølgelig også min. Jeg læste ikke lange analyser i en dyr papiravis, men havde en (måske naiv) tillid til at Danmarks Radio, eller en af de mange andre online-nyhedsmedier, nok skulle informere mig tilstrækkeligt om udviklinger i det moderne Danmark.

Men jeg blev sur over dårlige artikler. Jeg blev trist over skræmmende begivenheder i verden, men på en distanceret måde, hvor det ofte endte i en følelse af hjælpeløshed og måske også lidt apati. For hvad skal man gøre når der konstant bliver råbt krig! terror! ulykke!, men begivenhederne mister relevans når de har stået på et par dage og noget andet, nyere sidenhen er sket? Ad infinitum. Jeg tror ikke vi mennesker er bygget til det følelsesbombardement i den hastighed.

Min reaktion

Som minimalist vil jeg bruge min tid bevidst på noget der giver mig værdi, og det gjorde den form for nyhedsforbrug ikke længere. Så jeg holdt op, og det har jeg gjort i cirka et år nu. Det har været en god pause til at finde ud af hvordan det er at leve uden at følge med, og til at reflektere over hvad jeg gerne vil bruge nyheder til, hvis noget.

Inden jeg helt holdt op var jeg dog et kort smut forbi Zetland, som jeg synes har fat i noget af det rigtige: En håndfuld artikler om dagen, med plads til fordybelse. Men det endte dog med at jeg også droppede dem efter et kort stykke tid, for at prøve nyhedsdiæten som eksperiment. Det kan være jeg vender tilbage og giver dem et skud mere på et andet tidspunkt.

Resultatet

Hvad er resultatet så? Først og fremmest har jeg ingen idé om hvad der sker i verden, og det er lidt mærkeligt. Jo, jeg hører da lidt her og der, og læser på andre sider på nettet hvor der sniger sig nyhedsoverskrifter ind i lille grad, men ellers aner jeg det ikke. Det har gjort en mindre forskel i mit liv end jeg forventede. Jeg står ikke uden for samtaler i min omgangskreds og jeg tænker i det hele taget mindre over det end jeg troede jeg ville. Det var sværere at være vælger til sidste valg, men det betød bare jeg måtte rundt på de forskellige partiers websites og sætte mig lidt ind i deres partiprogrammer.

Jeg er også blevet mere optimistisk om verdenssituationen. Jeg ved udemærket godt der stadig sker en masse dårlige ting, men det er blevet nemmere at se alle de gode ting også. Det er min overbevisning at det ikke er godt at gå rundt og være bekymret, hverken for mig, dem omkring mig eller for min rolle som samfundsborger.

Men nu er jeg måske snart klar til at prøve igen, dog med en anden tilgang. Jeg vil udvælge mig en eller flere kilder og være helt bevidst om hvordan det er jeg finder nyhedsinformation. Det skal ikke blive en sindsløs konsumering, men fokuseret på kvalitet over kvantitet, og helst nøje udvalgte historier der giver mening, hvor man som læser også får noget kontekst og hjælp til forståelse. Uden alt det flygtige, hurtige, meningsløse og overflødige.

« Huskelister