Når jeg rejser, og især når jeg rejser med fly, pakker jeg altid meget let. Jeg udfordrer mig selv til at pakke det jeg har brug for, hverken mere eller mindre. Jeg er vild med ikke at skulle slæbe en masse rundt når jeg ankommer til et fremmed sted, at jeg ikke behøver bekymre mig om forsinket eller mistet baggage i lufthavnen, og den frihedsfølelse det giver mig at kunne have alt jeg skal bruge på mig. Tricket er selvfølgelig at finde ud af hvad jeg så har brug for på den enkelte rejse, men det er oftest forbavsende lidt. Jeg har været i Australien og USA i op til halvanden uge hver med kun en enkelt taske i håndbaggage på mig, uden problemer. Så hvad kræver det?
Der er selvfølgelig de uundværlige ting der skal pakkes: undertøj og sokker, tandbørste og andre toiletsager, pas og kreditkort, en god banjo, gode sko. Husk dine billetter. Men allerede der kan jeg stort set stoppe. Ekstra bukser? Ikke nødvendigvis. Jeg kan sagtens klare mig en uge med sorte jeans, og både have dem på til arbejde og festligheder. Afhængig af destinationen kan det meste tøj nok haves på to dage i stedet for én. Oftest har jeg en Kindle med, hvorpå samtlige mine bøger ligger. Min mobil erstatter landkort (ForeverMap på iOS kan hente kort til offline brug), rejseguides (Lonely Planet udgiver alle deres bøger på pdf) og ofte også kameraet. Mit mobilselskab tillader mig at bruge internettet fra mobilen i stort set hele Europa, så de bedste spisesteder eller sovepladser er kun en søgning væk. Det tungeste er ofte en bærbar, når jeg rejser i forbindelse med arbejdet.
Sidst jeg var af sted så jeg en familie på fem (hvoraf den ene var en lille pige) skændes med en misfornøjet lufthavnsansat. De havde fem store tasker med der højest måtte veje 23 kg hver. Plus håndbaggage. De var kommet til at pakke for meget og stod nu over for at skulle pakke om, smide ud, betale klækkelige gebyrer og/eller ligefrem ikke komme med flyet. Tænk lige over den et øjeblik. Det er minimum 115 kg baggage! Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvorhen eller hvor længe de var af sted, men jeg stod stadig og var glad for de godt seks kilogram under min arm.
Jeg får ofte kommentarer fra især ansatte i lufthavnen. Mange af dem rejser selv på samme måde, fordi det er det letteste for dem (lufthavnskvaler må blive amplificeret mange gange når de rejser meget ofte). Nogle er overraskede, andre igen er mistænksomme — grænsevagter og -toldere ved aldrig helt hvad de skal stille op —, men mange smiler over det og til mig. En kvinde der tjekkede mit pas udtrykte, at det var dejligt at blive mindet om at vi egentlig ikke skal bruge alle de ting for at kunne leve vores liv tilfredsstillende.
Hvilket niveau af letvægtspakkeri der skal til er naturligvis individuelt. Du skal selvfølgelig tage din 600-siders hardback-yndlingsroman med hvis den giver dig masser af glæde på rejsen. Men næste gang du vover dig ud over landegrænserne eller bare herover i det mørke Jylland, prøv at pakke kun det du virkelig skal bruge. Det kan være det ændrer din rejse til det bedre.