For nogle måneder siden stødte jeg på en podcast ved navn Eksistens, som DR producerer. Titlen på den episode jeg fandt er Minimalisme – Hvor mange ting ejer du? (kan også findes på iTunes), og i den fortæller blandt andre forfatter Morten Brask om sin minimalistiske tilværelse. Jeg synes det er fedt at der er kommet mere fokus på livsstilen også her i lille Danmark, og jeg tænkte det kunne være sjovt at stille ham nogle spørgsmål fra en medsammensvorens perspektiv. Straks fik jeg sendt ham en email, og han sagde heldigvis ja. Så uden yderligere fanfare: ti spørgsmål til Morten Brask.
Lad os starte med et bredt spørgsmål. Hvad er minimalisme for dig?
Der findes naturligvis mange måder at leve minimalistisk på. For mit vedkommende handler det om at forholde sig til sine ejendele. Hvad er nødvendigt? Hvad giver mig glæde? Hvad er overflødigt? Min minimalisme går ud på at fjerne ting som er overflødige og som ikke bibringer mig en eller anden glæde. Man kan dog let gå for langt når man først får minimalismefeberen. Det skete for mig. Der er flere ting som, jeg i dag er irriteret over at jeg skilte mig ad med.
Jeg er faktisk materialistisk, men det skal være ting som jeg er glad for og af god kvalitet. At indrette sig minimalistisk handler ikke om at leve som en munk i en grotte med en madskål og nedslidt munkekutte. For mig er målet med minimalisme ikke at skille mig af med alting, men at skille mig af med ting der ikke er nødvendige.
Det som bare er rod der bare fylder. Det er alle de ting man er ligeglad med. Den gamle sweater man ikke bruger. Bøgerne man ikke har læst og aldrig kommer til at læse. Lænestolen henne i hjørnet som man sidder dårligt i.
Jeg kan selv nogle gange lidt savne den periode hvor der virkelig blev ryddet op i mine ting. Det gik stærkt, og det var en sjov proces. Det gav et lille sus hver gang en ting kom videre i tilværelsen, ironisk nok ikke helt ulig den følelse der kan være der ved køb af ting. Savner du noget nu hvor du ikke længere rydder ud i ting, eller hviler du i det?
Ja, jeg savner lidt minimalismerusen. Det var en form for omvendt shopaholisme. Når jeg kom af med en ting, følte jeg mig lettere i en mere enkel hverdag. Jeg vil dig sige at jeg nåede at komme så langt ned, at jeg ikke længere kan eller har lyst til at skille mig ad med noget. Nu er jeg i en slags balanceringsproces hvor jeg er begyndt at anskaffe mig ting igen. Jeg har netop været i Rom hvor jeg købte elleve skjorter og en sweater. Det var tiltrængt. Og jeg anvender ikke princippet med “en ting ind, en ting ud”. Det er ikke nødvendigt mere.
Det kan være svært at sige nej til velmente gaver fra andre, det kan synes uhøfligt og utaknemmeligt ikke at modtage dem selvom man egentlig nogle gange helst vil være fri. Hvad gør du med gaver fra andre?
Jeg var i minimaliseringsfasen opmærksom på “problemet” med gaver. Jeg ønskede mig oplevelser i stedet - en middag med giveren, en biograftur osv. I dag gør jeg det at jeg siger præcist hvad jeg ønsker, så jeg får noget der lever op til princippet om nødvendighed eller tingsglæde. Ønskede mig sidste år energisparepærer i julegave. Og sorte sokker. Det fik jeg så. I rigelig mål. :-)
Hvad er du mest lettet over at være kommet af med?
En sofa som var dyr og smuk, men som jeg ikke var glad for. Den tog for meget plads. Så er jeg også glad over at være kommet af med nogle gamle møbler der bare fyldte.
Bruger du minimalisme andre steder end i det fysiske og i dine skriftlige værker?
Ja, jeg søger altid efter at leve så enkelt som muligt. Det vil sige at jeg stræber efter at der ikke er for mange ting der flyder eller stresser. Jeg sørger for at tømme min email-indbakke når jeg har besvaret en mail, eller når jeg ikke længere har brug for den. Det irriterer mig hvis der ligger 2000 ubesvarede mails. Jeg gør det samme med sms’er. Sletter en gang om dagen. Det forhindrer også at jeg kommer til at sende beskeder til de forkerte. Det er så akavet når man fejlsender kæreste-beskeden: “Du var så fræk i nat!” til svigerfar.
For mig var der helt sikkert noget terapeutisk og reflekterende i at rydde op og ud i alle mine ejendele, efter jeg havde ryddet op i alle min fars kæmpe mængde ejendele efter hans død. Din minimalisme tager på en måde udgangspunkt i en meget tragisk, meget personlig hændelse. Har du oplevet en lignende proces, eller hvordan har det været for dig?
Ja, for mig var det bestemt terapeutisk. Da mine børn døde opstod der et “før / efter” i mit liv, som jeg også beskriver i min roman, “En pige og en dreng.” Jeg ændrede næsten alt over night. Opsagde mit job, skiftede branche, flyttede, standsede parforhold etc. Her var det befriende at skibbe fortidens ballast så luftballonen kunne lette og flyve til andre lande.
Er du nogensinde bange for du kommer til at fortryde at have smidt noget ud? Hvorfor (ikke)?
Jeg kommer ikke til at fortryde fundamentalt, tror jeg. Men jeg kan i dag se at jeg skaffede mig af med for meget. Mine stue er lidt for tom og runger. Men det kommer nok af sig selv. Når jeg fremover anskaffer mig, kan jeg også gå efter noget jeg var endnu mere glad for end det jeg afskaffede.
Ud over det er der løbende ting der irriterer mig. Jeg have en wifi-forlænger som jeg solgte. I dag har jeg brug for den, og er nødt til at købe en ny. Jeg skaffede mig også af med strygebræt og strygejern. Nu hvor jeg har købt 11 skjorter, mangler det.
Et typisk kritikpunkt af minimalisme er at det er for priviligerede mennesker der kan købe hvis de pludselig står og mangler noget. Er du enig? Hvorfor (ikke)?
Det er sandt nok. Derfor skal man selvfølgelig også tænke sig godt om når man skiller sig af med sine ting. Jeg har nu ikke oplevet at der var noget jeg manglede som jeg ikke relativt nemt kunne genanskaffe. Den største udgift de senere år, vil være et strygejern. Det kan man jo få for en 50’er på et loppemarked. Eller på tilbud i issenkræmmeren.
Får du nogensinde lyst til at gå til det ekstreme og leve ud af en rygsæk?
Nej, egentlig ikke. Jeg føler at jeg er er glad for de ting jeg har nu. At leve i en rygsæk synes jeg er at gå for langt. Men jeg forstår godt dem der gør det. Det giver jo frihed.
Hvad er for dig det vigtigste at opnå igennem minimalisme?
Enkelthed og umiddelbar ro. Livet bliver jo ved med at være lige så udfordrende som altid, men det rent materielle er blevet mere overskueligt. Der er ikke så meget rod. Ikke så mange ting som man ærgrer sig over hvis de blever stjålet. Jeg føler mig anelsen mindre stresset når jeg er i et rum uden alt for meget rod og dingenoter. Det giver mulighed for at fokusere på det nødvendige.
Når man ikke har en masse bras, er det nemt at rydde op. Og rene flader. Borde, hylder og vindueskarme bliver mere overskuelige, og man kan nøjes med kun at have de ting man bliver glad at se på og bruge.
Og så sparer man penge ved ikke at impulskøbe ting man aldrig kommer til at bruge. Køb et par lidt dyrere supersko du elsker at gå i og se på - i stedet for tre par billige som du ikke er specielt glad for.
Jeg siger rigtig mange tak til Morten fordi han ville være med. 🙂