Jeg vil gerne fortælle hvordan det hele startede, hvordan jeg blev minimalist. Hvordan jeg stille dyppede tæerne i tankegangen, blev bidt (på den gode måde) og fuldstændig opslugt og begejstret af en tankegang og levemåde, der nu fører en rød tråd igennem hele mit liv. Som andre og andres funderen over tilværelsen startede min med en skelsættende begivenhed: min far døde af kræft.
Han var 62 år gammel da han døde i 2010, efter en meget kort og uventet sygdomsperiode. Min bror og jeg arvede et hus fyldt med ting. Mange, mange ting. Han boede i Tyskland, en tre-timers køretur væk fra hvor vi boede. Det tog os mange weekender i løbet af et år at få ryddet op i ting, få solgt ting, få smidt ting ud, få givet ting væk, få besluttet hvilke ting vi selv ville beholde. Det var på mange måder en udfordring, fordi der var så meget! Hvad vi dog alt sammen fandt: kvitteringer der var 30 år gamle; dokumenter, der stablet i tårne ville blive flere meter høje; vand i små flasker, fra steder han havde rejst til rundt omkring i verden; en kasse fuld af honninglåg! Der var sikkert en mening med meget af galskaben, men alligevel. Vi fandt en dåse tomater fra 1994. Han var en kærlig, ærlig, sjov og lettere skør mand (i den bedst mulige betydning af ordet), men at samle og beholde alle disse ting var ikke et af hans bedste træk. Så selvom jeg ikke havde et begreb for den følelse jeg havde dengang, så fandt jeg i den periode ud af at jeg aldrig vil eje så mange ting.
Tre år senere stødte jeg på konceptet minimalisme. Selvom det ikke var et nyt ord for mig (skandinavere er vel kendt for deres minimalistiske design?) var det indgangsordet til en hel verden af ligesindede mennesker. Det var noget af en øjenåbner. Jeg startede med selv at kaste mig over at sortere i mine ejendele, med hjælp fra andre menneskers ord jeg stødte på i bøger og på websites. Jeg blev fuldstændig bidt, jeg kunne slet ikke holde op. Det var så befriende at løsrive sig fra alle disse materielle goder, i stedet for hele tiden at akkumulere, købe, få, tage. Men selv dér havde jeg ærlig talt ikke forventet det skulle ændre min måde at tænke på så fundamentalt.
Selvom jeg på mange måder er den samme person kan jeg roligt sige at jeg i hvert fald har revurderet mange af mine mål, mine værdier og min mening med tilværelsen. Jeg kan godt li’ den større bevidsthed om mine værdier det har givet mig at dykke ned i den minimalistiske verden. Det har givet mig ro, rødder og større klarhed end jeg har haft før. Men jeg er (selvfølgelig) slet ikke færdig med at lære og med at gro.
Jeg har også lært at man ikke bliver glad af at eje en masse ting. Det vidste jeg heldigvis på en måde allerede, på grund af min opdragelse af mine elskværdige, kærlige, omsorgsfulde og sjove forældre; tiden jeg bruger med min kære, seje bror og min elskede og dejlige kæreste; og det fremragende selskab af de bedste venner man kan ønske sig. De har alle, gennem vores fælles samtaler og oplevelser, lært mig hvad der er noget værd her i livet. Men til trods for det har jeg hele mit liv stadig beholdt en masse ting “fordi jeg måske skal bruge dem en dag” eller fordi jeg syntes det var synd at smide dem væk. Derudover har jeg været noget af en samler. Forstå mig ret, jeg er stadig rigtig glad for rigtig mange ting, jeg er blot blevet meget mere selektiv.
Ud er røget bunker efter bunker af tøj, gamle bamser og gammelt legetøj, dvd’er, bøger, skuffer og skabe fyldt af køkkenudstyr, og ting og sager gemt i skabe, skuffer, på hylder og i kældre. Og med “røget ud” mener jeg selvfølgelig givet væk til genbrugsen eller andre taknemmelige aftagere. Denne sidste del er faktisk en ret vigtig del: Det var meget nemmere at komme af med uønskede ting ved at ændre hele min tankegang fra “at smide væk” til “at give ting væk til den næste”. Det betyder jeg nu har langt under halvdelen af mit tøj tilbage (og jeg ser bedre ud i og er gladere for det jeg har nu), næsten intet legetøj (og jeg tror og håber der er nogle børn derude som er rigtig glade for det), ingen dvd’er (hurra for digital udleje), næsten ingen fysiske bøger (igen, hurra for ebøger) og kun det køkkenudstyr jeg nyder at bruge. Min cd-samling, som tidligere var en stor del af min identitet, står i kælderen, fordi jeg stadig ikke er klar til at give slip på den, selvom cd’erne aldrig bliver brugt. Men jeg arbejder på det. 😉
Minimalisme handler ikke om at smide så meget ud som muligt, men om at finde ud af hvilke ejendele man glædes ved, og hvilke der i virkeligheden er overflødige. At finde sin egen vej og at finde fokus. Mit hjem er nu pænere og renere end nogensinde før, og jeg nyder i langt større grad at være der. Og så er processen med at rydde op virkelig sjov!
Og så har jeg lært at der er rigtig mange mennesker derude der tænker ligesom mig, der bare har savnet at sætte ord på den følelse af at ville skære ned i antallet af ting, at finde ind til kernen af livet og fjerne unødige distraktioner af hvad der er vigtigt. Men nu kender jeg det hemmelige ord. Jeg er minimalist!